Anders Theilgaard Madsen (Ph.d ved DTU), arbejder på at udvikle en ny type katalysator til optimering af fremstilling af biodiesel fra animalsk fedt. Arbejdet med den nye katalysatortype sker sammen med Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi (SDU) samt Teknologisk Instituts afdeling for funktionelle materialer og plastmaterialer.
Anders Theilgaard Madsen har indtil videre primært fokuseret på den indledende sure forestring af frie fedtsyrer med træsprit, da man i Waste-2-Value konsortiet fandt, at dette var det mest umiddelbare problem i projektet.
Perspektivet er i det lange løb at kunne strømline processen ved at udskifte de nuværende homogene katalysatorer helt eller delvist med en fast (heterogen) katalysator og derved forenkle procesforløbet og nedbringe affaldsmængden og anvendelsen af kemikalier.
Læs hele nyheden her (pdf)
|