Det er velkendt, at almindelig diesel (kaldet petrokemisk diesel), som er raffineret af olie fra for eksempel Nordsøens boreplatforme, kan indeholde dieselpest, når det opbevares forkert. Betegnelsen dieselpest dækker over vækst af biomasse i brændstoffet, dvs. at bakterier, svampe og alger kan leve i brændstoffet ved at spise kulstoffet, som diesel består af. På trods af, at biomasse er et velkendt fænomen i petrokemisk diesel, hører man sjældent om problemer med dieselpest. Det skyldes, at man er klar over, hvordan brændstoffet skal håndteres for netop at undgå dieselpest.

Med introduktionen af biodiesel i petrokemisk diesel ændres brændstoffets kemiske struktur, og det er derfor vigtigt at overveje, om dette kan påvirke væksten af biomasse i brændstoffet. Derfor har Teknologisk Institut i samarbejde med OK a.m.b.a., Daka Biodiesel a.m.b.a. og Samtank A/S udført undersøgelser af blandinger mellem petrokemisk diesel og 2. generations animalsk biodiesel. Formålet er at klarlægge, om man bør tage andre forholdsregler ved håndtering og opbevaring af biodiesel (end man gør ved almindelig diesel), for at undgå biologisk vækst.

De foreløbige undersøgelser viser, at vækst af biomasse i høj grad påvirkes af de samme faktorer i blandingsbrændstofferne af biodiesel og petrokemisk diesel som i ren petrokemisk diesel. Det vil blandt andet sige, at brændstoffet skal holdes adskilt fra vand, som giver mulighed for vækst af for eksempel bakterier. Ofte kender sejlere til sådanne problemer, når de møder et tilstoppet filter pga. dieselpest i en tank, der har stået med kondensvand vinteren over. Ligeledes har temperaturen betydning for vækst af biomasse i brændstoffet. Også adgang til luft, eller mangel på samme, er afgørende for hvilken type biomasse, der kan vokse i brændstoffet.

Det er altså i høj grad de samme mekanismer, der er afgørende for dannelsen af biomasse i blandinger af biodiesel og petrokemisk diesel som i ren petrokemisk diesel. Det viser dermed, at den eksisterende viden og det nuværende materiel i distributionskæden, lige fra store opbevaringstanke på havnene til brændstoftanken på den enkelte bil, også fungerer sammen med biodieselblandingen, og at forholdsregler, såsom at der ikke må være vand i tankene, er de samme som ved håndtering af ren petrokemisk diesel.


Billede: Undersøgelse af biologisk vækst i biodiesel. Gitte Sørensen med en flaske B20 (20 pct. biodiesel iblandet alm. diesel) som er det øverste lag, og vand som er det nederste lag.

Af Konsulent Gitte Sørensen, cand.scient.
Center for Kemi- og Vandteknik, Teknologisk Institut Århus