Et for tiden meget debatteret emne er niveauet af nanopartikler og ultrafine partikler i bymiljøerne. Som følge heraf er der meget fokus på at minimere udledningen af nanopartikler enten ved at optimere bilernes partikelfiltre eller ved at vælge et brændstof der forurener mindre. Dieselbiler bidrager til forurening med nanopartikler i vores nærmiljø, og det er derfor interessant at undersøge udledningen af nanopartikler ved brug af forskellige typer brændstof.

Et af teknologiprojekterne under Waste-2-Value har til formål at undersøge emissionen af skadelige forbindelser, der frigives under forskellige kørselsbetingelser, som for eksempel nitrogen oxid- forbindelser og mængden af nanopartikler.

Hos Teknologisk Institut har vi iværksat en måleserie, hvor kørselsegenskaber samt partikelfrigivelsen under forskellige kørselsbetingelser testes. Disse forsøg vil på sigt give os en unik indsigt i udledningen af nanopartikler fra dieselbiler ved brug af 2. generations biodiesel sammenlignet med standarddiesel.

Ved at bruge avanceret måleudstyr (scanning mobility particle sizer, SMPS), er det muligt at størrelsesbestemme og tælle de enkelte nanopartikler, der dannes under kørselen. SMPS-teknikken kan bestemme størrelsen af nanopartikler i intervallet 2-1000 nm. Et eksempel på forskellen i udledningen af nanopartikler ved brug af 20 % Daka biodiesel sammenlignet med brug af standarddiesel er vist på billedet.  

Billede: Størrelsesfordelingen af nanopartikler fra udstødningen af en dieselmotor. Forsøget er udført under betingelser, der svarer til kørsel på landevej med 80 km/t. De sorte søjler er partikeludslippet ved brug af standarddiesel og de grønne søjler er ved brug af 20% Daka biodiesel.

De foreløbige resultater viser, at der er udstødes betydeligt færre nanopartikler, når der køres på biodiesel. Undersøgelsens endelige resultater forventes færdigbehandlede i løbet af efteråret 2008.

Af Anne Gry Hemmersam, Cand. scient, Ph.d. - Teknologisk Institut