11.06.2008
Ny teknik skal optimere fremstillingsprocessen af biodiesel

Udvikling af højteknologisk proces-overvågningsudstyr
Parterne i Waste-2-Value har i samarbejde med den høj-teknologiske udviklingsvirksomhed RSP Systems i Odense iværksat en række forsøg, der skal afdække, om det er muligt at udvikle udstyr, der kan overvåge produktionen af biodiesel. Dette har nu resulteret i en innovativ løsning, som bygger på en teknik, der kaldes Raman-spektroskopi. Raman-spektroskopi er et værktøj til procesoptimering, hvor man ved hjælp af laserlys henter information helt nede på molekylær-niveau i biodieselprocessen.

RSP Systems er en relativ nystartet forskningsbaseret virksomhed, som er specialiseret i fremstillingen af skræddersyede Raman-apparater til forskellige applikationer. Raman-apparatets unikke tekniske kompetence, kombineret med den kemiske og procestekniske specialviden der er til stede i Waste-2-Value konsortiet, gør, at vi nu bevæger os hen mod en løsning på et hidtil meget vanskeligt problem – nemlig at kunne styre fremstillingen af biodiesel on-line.

Det nye overvågningsudstyr gør det muligt at følge fremstillingsprocessen af biodiesel meget nøje. Ved hjælp af en fiberoptisk lysleder kan man med laserlys tage prøver af processen undervejs, som denne forløber. Via den fiberoptiske kobling til Raman-apparatet opnås en meget detaljeret viden om selve fremstillingsprocessen, som man vil kunne bruge til at justere og optimere fremstillingen af biodiesel.

En sådan måling af processen vil på sigt forkorte produktionstiden og gøre det mere rentabelt at fremstille biodiesel.


Sidste nyt
20.01.2011
Biodiesel fremstillet af affald åbner muligheder. Hør mere på presse- og informationsmødet den 24. j...
17.12.2010
2x på Silkeborg Gymnasium testede biodiesel på Teknologisk Institut i Århus...
Se samlet nyhedsoversigt her.

Nyhedsbrev
Tilmeld / Frameld