20.01.2011
Presse- og infomøde om status på dansk biodiesel

Waste-2-Value: Biobrændstof, der også løser et affaldsproblem

Landbruget og fødevareindustrien har løbende behov for at komme af med affaldsprodukter. CO2 – udledningen fra transportsektoren skal nedbringes. Anvendelsen af fossile brændstoffer skal reduceres. Det er udmeldingen både fra regeringen og Klimakommissionen.

Waste-2-Value projektets mål har derfor været, at slå to fluer med ét smæk og udnytte affald, som ikke har en alternativ anvendelse som mad til mennesker eller dyr, til at fremstille brændstof:        
- som udleder mindre CO2, 
- som er klar til at bruge i de biler, som vi allerede har kørende på vejen

Waste-2-Value projektet nærmer sig sin afslutning, og vi inviterer til orientering/pressemøde om status på dansk biodiesel fremstillet af affald og hvilke muligheder, det åbner.

Presse- og infomøde

Mandag den 24. januar kl. 10-12 i konferencesalen på Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, Taastrup

Program:

Projektleder Hans Ove Hansen fra Teknologisk Institut præsenterer indlægsholderne og styrer paneldiskussionen.

Kl. 10.00: Velkomst v/Divisionsdirektør David Tveit, Teknologisk Institut
Kl. 10.10: Lars Mikkelgaard-Jensen, formand for Rådet for Teknologi og Innovation
Kl. 10.20: Peter Stigsgaard, direktør Energi- og olieforum
Kl. 10.30: Kort status på biodiesel i Danmark: Opnåede resultater og muligheder:
Adm. direktør Kjær Andreassen, Daka Biodiesel A/S
Sektionsleder Sune Nygaard, Teknologisk Institut
Docent Rasmus Ferhmann, Danmarks Tekniske Universitet
Senior Consultant Tommy Larsen, GrundfosNew Business A/S
Sekretariatschef Svend Lykkemark Christensen, OK a.m.b.a.
Projektleder Henrik Christensen, Dinex A/S
Miljøchef Jens Andersen, Peugeot Danmark 

Kl. 11.45: Spørgsmål til panelet, som består af:
Kjær Andreassen Daka Biodiesel, Peter Stigsgaard Energi- og olieforum, Sune Nygaard Teknologisk Institut, Rasmus Fehrmann DTU, Tommy Larsen Grundfos New Business, Svend Lykkemark Christensen OK, Jørgen Wisborg, adm. dir. OK, Henrik Christensen Dinex, Jens Andersen Peugeot Danmark, Frank Elefsen Teknologichef, Teknologisk Institut, Casper Raahede konsulent Teknologisk Institut, Gitte Sørensen konsulent Teknologisk Institut.

Kl. 12.00 Afslutning og sandwiches

For yderligere information kontakt venligst Lene Bonde, presseansvarlig i Waste-2-Value på tlf. 2331 0619


Sidste nyt
20.01.2011
Biodiesel fremstillet af affald åbner muligheder. Hør mere på presse- og informationsmødet den 24. j...
17.12.2010
2x på Silkeborg Gymnasium testede biodiesel på Teknologisk Institut i Århus...
Se samlet nyhedsoversigt her.

Nyhedsbrev
Tilmeld / Frameld